Mentorer søges!

Vi er næsten klar til næste sæson af Coderdojo. Vi mangler sådan set kun en ting: DIG!

Coderdojo er en fritidsklub, hvor børn kan lære at programmere. Vi mødes hver 14. dag fra 17 til 19, på IT-Universitetet, som venligt låner os et godt lokale med 30 computere. Børnene skal ikke have andet med end deres fantasi og lyst til at lave noget. Til Coderdojo kan man lære at lave spil med Scratch, og de lidt større børn hjælper vi med at programmere i javascript, Unity, Java eller hvad de nu synes er spændende.

Vi har opdaget, mens vi har holdt Coderdojo, at jo flere frivillige voksne vi er, jo mere sjov kan vi lave for børnene – og derfor vil vi rigtig gerne have nogen flere mentorer til vores kode-fritidsklub.

Du behøver ikke være 100-meter mester i programmering for at være mentor. Hvis du har dyppet fødderne bare den mindste smule i programmering, er der en god chance for at du er langt foran børnene. Det vigtigste er faktisk at du har lyst til at lade børnene gøre arbejdet, og så bare hjælpe dem med at lære sig selv hvordan det er man gør.

Hvis du er interesseret i at være med, så kom til kickoff-aften – den er helt børnefri – på tirsdag den 23/8. Vi mødes i lobbyen på ITU kl 18. Hvis du har nogen spørgsmål til os – så læg en kommentar her på siden.

5 thoughts on “Mentorer søges!”

  1. På tilmeldingssiden står der at det er d. 9/6 (som jo har været der). Måske skal tilmeldingsblanketten opdateres så det fremgår mere tydeligt hvilke dage det kommer til at foregå på.

    1. Lige nu er tilmeldingen lukket/referer til en tidligere begivenhed. Når vi melder datoen for første gang ud – vil det naturligvis fremgå

Comments are closed.